
Hvor er der varmt i august?
August er én af de varmeste måneder herhjemme. Alligevel er det lækkert at pakke sydfrugterne (læs: kufferten) og rejse ud i verden for at komme væk fra dagligdagens pligter og de faste rammer – uanset om man tager afsted solo eller i en gruppe.
August er en nem måned at tage fri i, hvis du ønsker en sommerferie uden for landets grænser. Måske med krystalklart blåt vand, bagende sol eller bare lange dage i områder med sprudlende plante- og dyreliv.
Sommeren er en perfekt tid at lære at surfe, planlægge lange vandreruter eller sove i telt. Alt det kan du gøre i udlandet som en måde at opleve det lokale liv og naturen på. Uanset om du er til den mere milde varme (19 - 20 grader) eller intense varme (32 - 33 grader), findes der spændende destinationer inden for og uden for Europa.
August kan være en god måned at besøge lande, som normalt har et koldere og mere regnfyldt klima. Det kunne være Sydengland eller nogle af Østeuropas mindre bjergrige nationer – begge dele er inkluderet i vores liste.
Selvfølgelig vil det altid være varmt at tage til de Kanariske Øer, Cypern, Malta eller Grækenland. Men vi har givet nogle lidt alternative bud på skønne destinationer i Asien og Europa, hvor du kan finde alt fra dykkerferier over bed & breakfast til overnatning i det fri. Og en masse kultur.
Husk at et fugtigt klima altid vil føles varmere. F.eks. er Sydkorea ekstremt hedt om sommeren – trods gennemsnitstemperaturen ligger under 30 grader. Derudover er et land som Japan også rigtig varmt – men fugtigheden giver flere regnfyldte dage. Regnen varer dog normalt kortvarigt.
Asien
Sydkorea
- Dagtemperatur på 29 grader.
- 7 soltimer om dagen.
- 20 regn-fri dage.
Japan
- Dagtemperatur på 32 grader.
- 6 soltimer om dagen.
- 17 regn-fri dage.
Phuket (Thailand)
- Dagtemperatur på 28 grader.
- 7 soltimer om dagen.
- 13 regn-fri dage.
Centraleuropa
Slovenien
- Dagtemperatur på 24 grader.
- 8 soltimer om dagen.
- 20 regn-fri dage.
Krakow (Polen)
- Dagtemperatur på 23 grader.
- 6 soltimer om dagen.
- 18 regn-fri dage.
Litauen
- Dagtemperatur på 22 grader.
- 7 soltimer om dagen.
- 20 regn-fri dage.
Slovakiet
- Dagtemperatur på 25 grader.
- 7 soltimer om dagen.
- 19 regn-fri dage.
Nordvesteuropa
Irland
- Dagtemperatur på 17 grader.
- 6 soltimer om dagen.
- 17 regn-fri dage.
Sydengland
- Dagtemperatur på 20 grader.
- 6 soltimer om dagen.
- 21 regn-fri dage.
Afrika
Botswana
- Dagtemperatur på 26 grader.
- 9 soltimer om dagen.
- 30 regn-fri dage.