Garanti
En lang og solid garanti er vigtig, fordi den giver dig sikkerhed, når du handler hos os. Derfor tilbyder vi altid 5 års garanti på vores kufferter.
Vores mål er at leverer kufferter, der kan holde i mange år, og du kan forvente en lang levetid, da vores kufferter er fremstillet af kvalitetsmaterialer.
Hvad dækker vores 5-års garanti?
Vores garanti dækker alle produktionsfejl i materialer og dele, herunder:
- Hjul
- Lynlåse
- Håndtag
- Indvendige materialer
- Hvis din kuffert revner eller flækker på grund af en produktionsfejl, dækker garantien dette.
Garantiperioden og udskiftning
Den 5-årige garanti gælder fra købsdatoen. Hvis din kuffert ikke længere produceres eller sælges, vil du modtage en tilsvarende model i samme prisklasse og med mindst samme kvalitet.
Hvornår dækker garantien ikke?
Garantien dækker ikke almindelig slitage på produktet eller dets dele. Dette inkluderer blandt andet:
- Ridser, små buler eller mærker forårsaget af kontakt med andre kufferter eller genstande
- Skader opstået under transport, fx i flyselskabets varetægt – her er det flyselskabet, der skal dække skaden (læs mere nedenfor)
Kuffert ødelagt i flyselskabets varetægt?
Når du afleverer din bagage ved check-in i lufthavnen, er den i flyselskabets varetægt. I denne periode gælder vores garanti ikke. Garantien træder først i kraft igen, når du har afhentet din bagage ved bagagebåndet på destinationen.
Hvis din bagage beskadiges under flyrejsen, er det flyselskabets ansvar at dække skaden.
Få lavet en PIR-rapport (Property Irregularity Report)
Hvis din bagage bliver ødelagt i flyselskabets varetægt, er det vigtigt, at du hurtigst muligt får lavet en PIR-rapport (Property Irregularity Report) i lufthavnen.
Denne rapport fungerer som dokumentation for skaden. Vi anbefaler, at du får udarbejdet rapporten så snart du lander, da den skal udfyldes inden for syv dage og kun kan laves i lufthavnen.
Anmeld skaden til flyselskabet
Efter du har fået PIR-rapporten, skal du melde skaden til dit flyselskab inden for syv dage.
Husk at gøre dette skriftligt, da det fungerer som dit bevis for anmeldelsen. Din anmeldelse bør inkludere PIR-rapporten, da den styrker din sag.
Hvad dækker flyselskabet?
Flyselskabet er ansvarligt for at dække din ødelagte kuffert og eventuelle beskadigede ejendele.
Dette kan ske enten ved:
- Reparation af den beskadigede kuffert
- Erstatning med en ny kuffert
Flyselskabet er ikke forpligtet til at dække mindre skader, såsom ridser, skrammer eller buler.
Gør brug af din garanti hos os
Hvis din kuffert ikke er blevet beskadiget i flyselskabets varetægt, dækker vi skaden i henhold til vores garanti.
For at gøre krav på din garanti skal du sende en mail til support@journeylife.dk med følgende oplysninger:
- Billeder af den ødelagte kuffert
- En kort beskrivelse af, hvordan og hvornår skaden er sket
Når vi har modtaget din henvendelse, vurderer vi, om kufferten kan repareres, eller om du skal have en ny.
Hvis den pågældende model ikke længere er tilgængelig, vil du modtage en tilsvarende kuffert.
Vigtigt! Alle reklamationer skal ske via mail – ikke via telefon eller livechat. Dette sikrer, at både du og vi har et skriftligt bevis på henvendelsen.